Hvilken virksomhedstype er bedst for din virksomhed?
Når du skal starte virksomhed, møder du hurtigt det første store valg: Hvilken virksomhedstype passer egentlig bedst til min kommende virksomhed? Det kan føles teknisk og uoverskueligt, men valget behøver ikke være svært. Du skal nemlig først og fremmest tænke over, hvor stor risiko du løber, hvor professionelt du ønsker at fremstå, og hvor meget du vil investere fra start.
I denne guide giver vi dig nogle konkrete anbefalinger til, hvad der typisk fungerer bedst for alt fra webshops til freelancere og håndværkere.
Hvad bør du tænke over, før du vælger virksomhedstype?
Inden du lægger dig fast på en virksomhedsform, er det en god idé at overveje, hvordan din virksomhedsstruktur skal understøtte dine ambitioner. Driver du en simpel serviceforretning med lav risiko, kan du ofte nøjes med en fleksibel og billig model som enkeltmandsvirksomhed.
Har du derimod større investeringer, medarbejdere eller et ønske om at fremstå professionel overfor kunder og samarbejdspartnere, er der gode argumenter for at overveje et ApS.
Nogle ting du kan spørge dig selv, kunne være:
- Hvor stor personlig risiko er du villig til at løbe?
- Har du brug for at sikre din privatøkonomi?
- Vil din virksomhed fremstå troværdig og struktureret – fra dag ét?
- Har du planer om vækst, investorer eller ansatte?
Når du har gjort dette op med dig selv, kan det give en god indikation af, hvilke virksomhedstyper du bør kigge nærmere på.
Hvilke virksomhedstyper passer til hvilke forretninger?
Der er selvfølgelig ikke et entydigt svar til, hvilke virksomheder, der bør være hvilke virksomhedstyper. Dertil sagt, kan der dog argumenteres for, at nogle typer passer bedre til visse forretninger. Vores anbefalinger lyder således:
Webshops:
En webshop har typisk udgifter til indkøb af varer, lager, fragt, betalingsløsninger og ofte også markedsføring. Det betyder, at du løber en reel økonomisk risiko — og derfor er det vigtigt at adskille privatøkonomi og virksomhed.
- Et ApS er det bedste valg de fleste webshops.
Med begrænset hæftelse er du bedre beskyttet, og du signalerer stabilitet over for både leverandører og kunder. Hvis du starter helt småt og vil teste markedet først, kan en enkeltmandsvirksomhed være en midlertidig løsning, men den bør hurtigt opgraderes.
Fysiske lokationer (butikker og caféer/restauranter):
Når du åbner en fysisk butik, café eller salon, kommer du typisk til at stå med husleje, indretning, udstyr og ansatte. Det gør hæftelsen ekstra vigtig.
- Et ApS er næsten altid den mest fornuftige løsning.
Det begrænser din personlige risiko og gør det nemmere at indgå aftaler med udlejere og leverandører. Samtidig er det en selskabsform, som kunder og samarbejdspartnere ofte forbinder med professionalisme og seriøsitet.

Lad Shine hjælpe med regnskabet i din virksomhed
Shine er skræddersyet til selvstændige samt små og mellemstore virksomheder. Send professionelle fakturaer, bogfør regninger og afregn moms med få klik.
Konsulenter og freelancere:
Hvis du sælger din tid, som eksempelvis grafiker, tekstforfatter, udvikler, coach eller marketingkonsulent, har du typisk få udgifter og en lav driftsrisiko. Det gør det oplagt at starte med en enkeltmandsvirksomhed, da denne virksomhedstype er gratis at oprette, fleksibel og kan etableres på få minutter.
- Enkeltmandsvirksomhed passer rigtig godt til solo-selvstændige med lav risiko.
Hvis du efter noget tid får større virksomheder som kunder eller ønsker at ansætte, kan du altid omdanne virksomheden til et ApS.
Håndværksvirksomheder og entreprenører:
Håndværkere har som regel større investeringer i værktøj, køretøjer og materialer, og projekterne kan bære økonomisk risiko. Reklamationer og ansvar kan også spille ind.
- Derfor er et ApS næsten altid det sikreste valg.
Det giver en klar adskillelse mellem din private og professionelle økonomi og gør det lettere at tage større opgaver ind uden at udsætte dig selv unødigt for risiko.
Tech-startups, der er klar til vækst og investorer:
Hvis du bygger en teknologivirksomhed, tænker du sandsynligvis på skalering, investeringer og måske endda internationale markeder. Her er virksomhedstypen en vigtig del af forberedelsen.
- Et ApS er stort set altid det rigtige udgangspunkt, og senere kan du opgradere til A/S, hvis du får investorer.
Denne struktur giver troværdighed og gør det muligt at opdele ejerandele på en professionel måde, hvis dette bliver relevant.
Hvad er smartest, hvis der er flere ejere?
Hvis du står og skal starte virksomhed sammen med en eller flere andre, er det vigtigt med en tydelig struktur og en fælles forståelse af ansvar og økonomi.
I denne situation kan et I/S være en løsning, men det er vigtigt at have de økonomiske overvejelser med, da alle ejere hæfter personligt og solidarisk. Dette risikerer at kunne skabe problemer, hvis der opstår økonomisk ubalance.
I praksis vælger de fleste derfor et ApS, når der er flere ejere.
Det skaber klare rammer og sikrer, at ingen risikerer mere personligt end nødvendigt, men solidarisk med de respektive indskud.
Start simpelt og opgrader, når din virksomhed vokser
For mange iværksættere, der måske ikke sidder inde med det nødvendige startkapital til f.eks. et ApS, giver det rigtig god mening at starte med en gratis og enkel virksomhedsform som enkeltmandsvirksomhed. Det kræver ingen kapital, og du kan komme i gang på få minutter, hvilket er perfekt, hvis du vil teste din idé af, tiltrække de første kunder eller blot mærke efter, om iværksætterlivet er noget for dig.
Når virksomheden begynder at vokse, risikoen stiger, eller du ønsker en mere professionel struktur, kan du nemt omdanne den til et ApS. Det er en helt almindelig proces, og mange iværksættere følger netop denne udvikling.
