06 Mar 26

Hvilke virksomhedstyper findes der

Blog Image

Hvilke virksomhedstyper findes der? Få et overblik her

Når du starter virksomhed i Danmark, melder det store spørgsmål sig hurtigt: Hvilken virksomhedstype skal jeg vælge? 

 

Svaret afhænger ikke kun af økonomi og regler, men også af hvordan du ønsker at drive din forretning. Her guider vi dig trygt igennem de mest almindelige virksomhedstyper, så du nemmere kan finde den løsning, der passer til netop dine ambitioner.

De mest normale virksomhedstyper

Der findes en del virksomhedstyper derude, som alle har forskellige fordele, ulemper og krav til opstart. De mest gængse virksomhedstyper, du vil støde på, består primært af: 

Enkeltmandsvirksomhed (EMV)

En enkeltmandsvirksomhed er den mest enkle og ukomplicerede måde at komme i gang som selvstændig. Her er du både ejer og ansvarlig for virksomhedens økonomi - på godt og ondt. Du kan starte uden startkapital, og der er meget få krav til administrationen. Mange vælger denne form, fordi de ønsker at teste en idé af, drive en mindre forretning eller freelancere på siden. Det er hurtigt, fleksibelt og giver dig fuld kontrol.

 

Ulempen er, at du hæfter personligt for virksomhedens gæld. Det betyder, at der ikke er nogen juridisk skillelinje mellem din privatøkonomi og virksomhedens økonomi. Derfor passer EMV bedst til mindre risikofyldte aktiviteter.

FordeleUlemper
  • Let og gratis at stifte
  • Ingen krav om patial
  • God til freelancere og små iværksætteridéer
  • Du hæfter personligt og ubegrænset
  • Virksomhed og privatøkonomi er tæt forbundne
  • Mindre professionelt indtryk over for kunder og investorer

Anpartsselskab (ApS)

Anpartsselskabet er danskernes favorit, og med god grund. Her bliver virksomheden en selvstændig juridisk enhed, hvilket betyder, at du som ejer kun hæfter med den kapital, du skyder ind. Det giver en tryghed, som mange iværksættere sætter pris på. Kapitalen er mindst 40.000 kr., og der er lidt flere krav til regnskab og stiftelsesdokumenter.

Til gengæld giver et ApS et professionelt udtryk, bedre muligheder for vækst og ofte mere tillid fra kunder, samarbejdspartnere og investorer. Det er et stærkt valg, hvis du har planer om at bygge noget større, eller blot ønsker mere sikkerhed som selvstændig.

FordeleUlemper
  • Begrænset hæftelse
  • Professionelt og troværdigt udtryk
  • Stærkt valg for vækst og samarbejder
  • Kræver kapital ved
  • Flere formelle krav ved stiftelse og regnskab
  • Middel administration

Aktieselskab (A/S)

Aktieselskabet er for dig, der sigter højt. Her er der krav om minimum 400.000 kr. i selskabskapital samt en bestyrelse. Til gengæld giver virksomhedsformen nogle af de bedste vilkår for større investeringer, flere ejere og større projekter.

Et A/S signalerer tyngde og professionalisme, og strukturen er skabt til vækstvirksomheder og større koncerner. For de fleste iværksættere er det ikke det første valg — men det kan være den rigtige løsning, når virksomheden vokser, og du får brug for mere kapital eller en klar ejerstruktur.

FordeleUlemper
  • Begrænset hæftelse
  • Professionelt og troværdigt udtryk
  • Velegnet til både små og store virksomheder
  • Kræver kapital ved opstart
  • Flere formelle krav til  stiftelse og regnskab
  • Middel administration

Interessentskab (I/S)

Et interessentskab minder om en enkeltmandsvirksomhed, bare med flere ejere. I driver virksomheden sammen og deler både ansvar, overskud og risiko. Det kan være en god type, hvis I har et tæt samarbejde, og I ønsker en fleksibel struktur uden krav om kapital eller tunge formalia.

Til gengæld hæfter alle ejere personligt og solidarisk. Det betyder, at hvis virksomheden skylder penge, kan kreditorerne kræve hele beløbet hos én af jer. Derfor er det ekstra vigtigt med en klar ejeraftale og et stærkt samarbejde, hvis du vælger I/S.

FordeleUlemper
  • Ingen krav om startkapital
  • Nem og fleksibel virksomhedsform
  • God til mindre partnerskaber og faglige samarbejder
  • Personlig og solidarisk hæftelse
  • Risiko for konflikter uden klare aftaler
  • Mindre velegnet til risikofyldte projekter

Hold styr på virksomhedens økonomi med Shine

Prøv Shine gratis nu

Mindre benyttede virksomhedstyper

Der findes også flere, lidt sjældnere, virksomhedstyper, som ikke er oplagte for de fleste virksomheder. Det kan dog altid være en god idé at tjekke disse typer ud, så du har det fulde overblik over hvilke muligheder der er. Af de lidt mere sjældne virksomhedstyper kan findes:

Partnerselskab (P/S)

Et partnerselskab er en lidt mere avanceret konstruktion, der kombinerer elementer fra både et interessentskab og et aktieselskab. Nogle ejere har begrænset hæftelse (kommanditister), mens andre har fuld hæftelse (komplementarer).

Denne struktur bruges ofte i brancher som advokatvirksomhed, konsulenthuse eller investeringsprojekter, hvor man ønsker fleksibilitet i ejerkredsen og en klar ansvarsfordeling. For de fleste mindre virksomheder er det en unødvendigt kompleks model, men den kan være værdifuld i de rette tilfælde.

Kommanditselskab (K/S)

Et kommanditselskab minder om P/S, men er typisk lidt enklere. Her har mindst én ejer fuld hæftelse (komplementaren), mens de øvrige investorer kun hæfter med deres indskud.

K/S bruges ofte i ejendomsprojekter, investeringer og større samarbejder. Det giver mulighed for at samle kapital fra flere investorer uden at belaste alle med personlig risiko. Til gengæld er der en del regler, og strukturen kræver god rådgivning og klare aftaler.

Andelsselskab (A.M.B.A.)

Et andelsselskab er en demokratisk virksomhedstype, hvor medlemmerne ejer selskabet i fællesskab. Hver andelshaver har typisk én stemme, uanset hvor stor en andel, de ejer.

A.M.B.A. står for andelsselskab med begrænset ansvar, hvilket betyder, at hvert medlem kun hæfter for deres eget indskud.

Modellen er udbredt i landbrug, energi og fødevarefællesskaber, hvor man ønsker at skabe værdi i fællesskab og dele overskuddet efter klare principper. Det er en stærk model, hvis fællesskabet er i centrum.

Hvordan vælger du den rigtige virksomhedstype?

Valget handler om mere end regler og tal. Det handler om, hvordan du ønsker at drive din forretning, hvor meget risiko du vil løbe, og hvordan du gerne vil vækste. Hvis du er i tvivl, har vi lavet en guide, der giver et indblik i, hvilke virksomhedstyper vi anbefaler, baseret på hvad din virksomhed går ud på.

Relaterede artikler