ved Christian W.
04 May 26

Hvad er en PMV? Find den rigtige virksomhedsform til din drøm

Blog Image

Hvad er en PMV? Find den rigtige virksomhedsform til din drøm

Hvis drømmen om at være selvstændig skal blive til virkelighed, er virksomhedsformen PMV et godt sted at starte. PMV står for ‘Personligt ejet mindre virksomhed’ og giver dig mulighed for at teste iværksætterdrømmen eller freelance-idéen af. 

 

Du har ideen. Du har målsætningerne. Du har en mulig kundebase linet op. Du er med andre ord fuldstændig klar til at starte din egen virksomhed og drøne ud over stepperne. Der er bare lige det sidste, der skal på plads: hvordan registrerer du dig som virksomhed, og hvilken type virksomhed har du?

Find din type 

Men hvilken virksomhedstype er du? 

Svaret på spørgsmålet kommer helt an på, hvad det er for en type virksomhed, du vil starte:

  • Er du alene eller starter du sammen med andre?
  • Er du i idéfasen eller klar til at indtage markedet?
  • Skal du sælge bestemte varer og have et varelager?
  • Har du brug for ansatte?
  • Vil du være freelance hos allerede aftalte kunder?
  • Har du et arbejde ved siden af, som giver din primære indtjening?

Hvis du er, som små selvstændige er flest, så har du først og fremmest en drøm, der skal testes af. Du har brug for at finde ud af, om din idé kan flyve, og hvad det kræver at drive en virksomhed. For dig er det oplagt at vælge den virksomhedsform, der hedder PMV: personligt ejet mindre virksomhed, hvor du højst må omsætte for 50.000 kr. om året.

PMV: Frihed, sikkerhed og muligheder

PMV er et godt valg til opstart af ny virksomhed, fordi det giver dig frihed til at komme fra start, prøve markedet af og vurdere, om det kan blive et fuldtidsjob, før du smider tøjlerne og kaster al energi i din drøm. Mange er afhængige af en stabil indkomst til husleje, mad og andre hverdagsudgifter. De vælger derfor at gå ned i tid på deres faste job eller måske bevare deres fuldtidsstilling, mens de tester drømmen af.

 

Hvis du registrerer din virksomhed som PMV, gælder der følgende regler:

  • Der må kun være én ejer
  • Der må ikke være ansatte
  • Der er ikke behov for startkapital
  • Du må højst omsætte for 50.000 DKK om året
  • Du skal ikke lave momsregnskab eller indberetning af moms
  • Du skal bogføre dine indtægter/udgifter, lave skatteregnskab og oplyse årsresultat
Lad Shine klare regnskabet i din virksomhed
Shine

Lad Shine klare regnskabet i din virksomhed

Shine er skræddersyet til selvstændige samt små og mellemstore virksomheder. Send professionelle fakturaer, bogfør regninger og afregn moms med få klik.

Prøv Shine nu

Fra enkeltmandsvirksomhed til PMV

Det er også muligt at skifte fra enkeltmandsvirksomhed til PMV. Det kan være relevant, hvis din omsætning er faldet det seneste år eller to. I dette tilfælde overvejer du måske muligheden for at lukke virksomheden, men du vil samtidig gerne beholde dit cvr-nummer. 

 

Hvis det er tilfældet, kan du lave din enkeltmandsvirksomhed om til en PMV. På den måde beholder du alle fordelene ved din egen virksomhed, men du slipper for momsregnskab og bekymringer om faldende omsætning. Det kræver bare et enkelt klik ind forbi virk.dk, hvor du kan ændre virksomhedstype.

Hvad sker der, hvis min PMV omsætter for mere end 50.000 kr.?

Der kan også ske det modsatte, hvor din forretningsidé viser sig at være en guldgrube, med en omsætning på langt mere end 50.000 kr. på et år. Hvis det er tilfældet, skal du ændre forretningsformen til enkeltmandsvirksomhed. Det er heldigvis nemt at gøre på virk.dk, hvor du kan ændre type uden gebyr og stadig beholde dit cvr-nummer. 

 

Det er en god idé at holde øje med din indtjening og ændre virksomhedsformen i god tid, så du ikke ender med en stor efterregning til SKAT. 

Find den rigtige virksomhedstype (selskabsform)

Det er intet problem at klikke ind forbi virk.dk og registrere et cvr-nummer, men så melder spørgsmålene sig: PMV, enkeltmandsvirksomhed, I/S eller ApS - hvilken virksomhed er jeg til? Skemaet her giver et overblik over de grundlæggende regler og muligheder for fire virksomhedsformer.

 

Enkeltmandsvirksomhed

PMV

I/S

ApS

Ejerforhold

En ejer

En ejer

Mindst to

Mulighed for flere

Omsætning

Ingen grænse

50.000 kr.

Ingen grænse

Ingen grænse

Erhvervskonto

Ja

Nej

Ja

Ja

Momsregnskab

Ja

Nej

Ja

Ja

Betale skat

Ja

Af overskud

Deles ligeligt mellem ejerne

Selskabsskat

Startkapital

Nej

Nej

Nej

Ja

Oprettelse

Virk.dk

Virk.dk

Virk.dk 

Juridisk 

Når du har fundet det perfekte format til din virksomhed, er det bare at komme i gang med at omsætte din drøm til virkelighed. Held og lykke!

Relaterede artikler

Shine Logo

Shine er din komplette løsning til økonomi og administration. Vi hjælper danske selvstændige og virksomheder med regnskab, fakturering, løn og bogføring af webshops. Alt samlet under et navn, så du kan fokusere på det, du er god til.

ServicevilkårPrivatlivspolitikCookiepolitikDatabehandleraftale

© Shine 2026