SKAT for virksomheder – hvordan fungerer det?

Virksomheder i Danmark skal betale skat, præcis lige som borgere skal. Men hvordan fungerer det? Hvad skal du være opmærksom på? Er der samme regler for forskellige virksomhedstyper? Med denne guide klæder vi dig på, så du ved alt om, hvordan du betaler skat i din virksomhed.

Din virksomhed, din økonomi – og dit ansvar

Du har en virksomhed, og du skal betale skat. Så langt så godt. Men herfra begynder spørgsmålene at regne ned over dig: Skal du betale A-Skat eller B-Skat? Skal du aflevere momsregnskab?  

Hvad med løn? Hvad gør du med restskat? Bare rolig: vi er klar til at hjælpe dig. Vi tager det lige ét punkt ad gangen.

Vigtigst om din virksomhed

Først og fremmest ser SKAT på, hvordan din virksomhed er registreret. Har du et cvr-nummer, er det en hobbyvirksomhed, en PMV der ikke omsætter for mere end 50.000 kr. om året, en personligt ejet virksomhed eller et selskab (ApS, A/S eller I/S)? Dette er nemlig vigtigt for, hvordan og hvor meget, du skal betale i skat.

Dernæst vil SKAT gerne kende din omsætning. Omsætningen består af alle de indtægter og alle de udgifter, du har haft det seneste kalenderår. Dem skal du betale moms af, hvis du er momsregistreret. Det er derfor vigtigt, at du har styr på, hvad du har købt og solgt, for dét er dit regnskab.

Kend din skattetype

Det er godt at have styr på, hvilken skattetype du er. A-skat eller B-skat? Her får du en ultrakort introduktion:

A-skat 

Du betaler A-skat af din primære indkomst. Hvis du er en virksomhed med ansatte, skal de have udbetalt løn. Derfor skal du beregne A-skat og AM-bidrag, da det er grundlaget for lønnen. Det er vigtigt at overholde fristerne for A-skat. De ændrer sig, og derfor er det en god idé at holde et vågent øje med SKATs hjemmeside.

B-skat

B-skat betaler du af de indtægter, du får fra din enkeltmandsvirksomhed. Det er både udbetalte honorarer og betaling for freelancearbejde. Disse indtægter skal du selv indberette. B-skat, eller B-indkomst, er en form for sekundær indkomst, hvor der ikke er fratrukket skat og am-bidrag, før du får udbetalt beløbet. Du skal altså selv sørge for at betale skat og am-bidrag af din B-indkomst. Derfor er det vigtigt at holde styr på bogføringen.

Virksomhedsskat: her er dine muligheder

Har du en personligt ejet virksomhed med en omsætning? Ja, så skal du betale virksomhedsskat.

Ejer du et selskab, et ApS, I/S eller A/S? Så skal du betale selskabsskat.

Virksomhedsskat skal betales som personskat eller gennem virksomhedsskatteordningen (VSO). Alternativt findes der kapitalafkastordningen (KAO).

Det er forskelligt, hvor meget du skal betale i skat. Det afhænger af den ordning, du vælger.

Personskat

Virksomhedsskat kan enten betales som a) personskat, hvor du som privatperson bliver beskattet af din indkomst. Det vil sige, at du skal betale skat af din personlige indkomst plus virksomhedens resultat før renter. Du betaler altså din skat nøjagtigt, som du ville betale skat af en almindelig lønindtægt. For at skære det ud i pap, betyder det, at den skat, du skal betale af et overskud på 200.000 kroner i din virksomhed, er den samme, som hvis det drejede sig om en lønindtægt på 200.000 kroner. Virksomhedsskat som personskat kaldes også B-skat.

Virksomhedsskatteordningen

Du kan også vælge at betale skat gennem b) virksomhedsskatteordningen, der ikke påvirker dit private skatteregnskab. Her kan du nøjes med at betale 22% A-skat af det opsparede overskud i din virksomhed. Resten kan du spare op. Du skal være opmærksom på, at de penge, du vælger at spare op i din virksomhed, også kun kan bruges til køb i din virksomhed. Du kan altså ikke bare bruge løs af pengene til private betalinger. Hvis du gør det, skal du betale helt almindelig skat af beløbet.

Men virksomhedsordningen kan være en god løsning for dig, hvis du ved, at der kommer nedgangsperioder, hvor du får brug for lidt ekstra penge på kontoen. Det kan være, at du laver sæsonbetonet arbejde eller sælger ydelser, der er stor efterspørgsel på i bestemte perioder.

Hvis du vælger virksomhedsordningen, har du brug for en revisor, da der bliver stillet krav til dit bogholderi og især dit regnskab, som en revisor skal skrive under på.

Kapitalafkastordningen

Sidste mulighed er c) kapitalafkastordningen. Denne ordning er lidt nemmere at administrere for mange, fordi der ikke er så store krav til bogføringen. Det betyder, at du ikke behøver en revisor til at skrive under på dit regnskab. Kapitalafkastordningen kan give en større økonomisk afkast for nogle, fordi den giver mulighed for at beskatte dele af din virksomheds indkomst som kapitalindkomst. Samtidig kan du trække renteudgifter for virksomheden fra i skat, og du skal ikke betale AM-bidrag af den del af dit overskud, som er beskattet som kapitalindkomst.

Kapitalafkastet kan højst udgøre det største beløb af enten:

-    Overskud af virksomhed

-    Den samlede negative kapitalindkomst (eksklusiv det beregnede kapitalafkast)

Hold styr på dit regnskab

Uanset hvilken ordning, du vælger, er det dig, der som virksomhedsejer har ansvaret for, at der er styr på dit regnskab. Du skal bogføre alle din virksomheds indtægter (fakturaer) og udgifter (kvitteringer og betalte fakturaer), så du kan aflevere dit årsregnskab og momsregnskab. Det er lovpligtigt.

Du bør altid have styr på alle dine indtægter og udgifter. Sæt derfor tid af hver måned til at tjekke dine konti og se, om de stemmer med udlæg og indtægter i din virksomhed. SKAT skal have adgang til dine bilag i fem år, så alle kvitteringer og fakturaer skal gemmes til senere brug.

Hvis du har et regnskabsprogram, kan du nemt indtaste hele baduljen, uploade bilag og dermed få et klart overblik når som helst. Regnskabsprogrammet gør det også lettere for dig at indbetale moms og lave dit årlige momsregnskab. Ovenikøbet bliver dine uploadede bilag automatisk gemt i fem år, hvis du har et regnskabsprogram.

Forskudsopgørelsen (for dig med B-indkomst)

Hvad regner du med at tjene i år i din personligt ejede virksomhed?

Du skal oplyse SKAT om det forventede overskud af din virksomhed. Dette beløb indtaster du i din forskudsopgørelse. I forskudsopgørelsen kan du også vælge, om du vil benytte kapitalafkastordningen.

Hvis dit forventede over- eller underskud ændrer sig i løbet af året, kan du nemt logge ind på TastSelv-løsningen med MitID og rette din forskudsopgørelse. På den måde undgår du at skulle betale restskat, når året er slut.

I marts måned kan du hvert år indtaste dit endelige over- eller underskud i oplysningsskemaet. Herefter får du en årsopgørelse, hvor du kan se, om du skal have penge tilbage, eller betale ekstra skat. Jo tættere, du er på nul, desto bedre har du været til at indberette.

Årsopgørelse og oplysningsskema

Inden du kan oplyse din virksomheds resultat, overskud eller underskud, skal du lave din virksomheds endelige regnskab for året, der er gået. Her finder du frem til de tal, du skal oplyse i skemaet.

I marts (typisk omkring den 20. marts), skal du indberette din årsopgørelse. Det skal ske allersenest den 1. juli. Hvis du har behov for det, er det muligt at få fristen udskudt. Kontakt SKAT for at høre nærmere om mulighederne.

Personligt ejet virksomhed

Oplysningsskemaet, det der tidligere hed selvangivelsen, på TastSelv Borger danner grundlag for din årsopgørelse. Du skal indtaste dit overskud eller underskud før renter, altså din virksomheds resultat, i oplysningsskemaet. Derudover skal du oplyse de renteindtægter eller -udgifter, du har haft i virksomheden.

Du skal oplyse regnskabsoplysninger (cvr-nr., momsoplysninger og evt. revisorbistand) og oplysninger om indkomst som f.eks. aktier eller kørselsfradrag. Hvis din omsætning har været over 300.000 kr. sidste år, er der lidt flere krav til, hvilke regnskabstal, du skal oplyse. Dem kan du finde du i resultatopgørelsen og balancen hos SKAT.

Hvis du har haft flere indtægter end udgifter, vil dit resultatet være et overskud. Omvendt vil det være et underskud, hvis du har haft flere udgifter end indtægter.

Når du har oplyst resultatet og de andre oplysninger, og din årsopgørelse er klar, kan du se, om du har betalt for lidt i skat i løbet af året eller for meget – og altså, om du skal have penge tilbage i skat eller betale restskat.

Særligt for selskaber: ApS og A/S

Du skal benytte TastSelv Erhverv, hvis din virksomhed er et ApS eller et A/S.

Som selskab bliver du beskattet særskilt af dit over- eller underskud, og du bliver selv betragtet som lønmodtager i selskabet. Derfor skal årets resultat oplyses på en anden måde end for personligt ejede virksomheder. Der er blandt andet strammere krav til, hvilke bogførings- og regnskabssystemer, selskaber må bruge.

Når momsperioden eller regnskabsåret er ved at være slut, skal der laves regnskab for selskabet. Her skal du vise, at der er styr på f.eks. fakturaer og bogføringsmetode. Samtidig skal selskabets årsrapport indberettes. Det samme gælder for selskabsskat og løn og moms, hvis der er ansatte. Alt det hjælper din revisor dig med at holde styr på.

Regner du med at få overskud, så skal der betales skat. Du kan vælge at betale skatten forud, såkaldt acontoskat, tre gange om året. Med acontoskat slipper du for at skulle betale tillæg til eventuel restskat. Husk at informere SKAT om, hvor meget du ønsker at betale i acontoskat. Det kan du gøre via TastSelv Erhverv. Vælger du at betale acontoskat, skal du inden fristen indberette og betale skatten. Læs mere hos SKAT, hvis du er i tvivl.